7 grunde til at starte til Taekwondo
En af de bedste måder at hjælpe sine børn til at udforske hvem de er og hjælpe dem med at udvikle sig til fysisk og menneskeligt, er at få dem ind i Taekwondo. Taekwondo som kampsport, er i nogles øjne blot voldshandlinger, men sandheden kunne ikke være længere væk fra dette.
I kampsporter som Taekwondo, Aikido, Judo, Krav Maga og andre underviser man i mere end bare at kæmpe. Disse sportsgrene er livsstile, der påvirker en persons kontrol over krop, sind, såvel som ens indgangsvinkel til livet.
Nedenfor er anfør 7 grunde til hvorfor dit barn bør starte til kampsport, og specifikt Taekwondo:
Få mere aktive børn
Mange børn nu til dags bruger meget tid foran deres TV, videospil, og internettet. Alt for mange børn opholder sig indendørs og uanset hvor meget man gør for at holde dem sunde, får de ikke den nødvendige fysiske motion, der giver dem en stærk og sund krop. Taekwondo er derfor en fantastisk måde at få dem ud af deres hyggekrog og tilbage i aktion.
Børn bruger så meget tid sammen med deres gadgets, at man ikke længere ser dem spille basketball og fodbold eller andre udendørslege i gaderne. Børn behøver ikke engang bevæge sig ud af deres hjem for at være ”sociale” og spille sammen længere. De skal bare logge ind på skærmen og så kan de sidde og spille videospil.
Taekwondo ændrer på det. Her skal de interagere fysisk med andre børn.
Boost deres sociale færdigheder
Taekwondo er et fællesskab, der involverer en masse mennesker, som arbejder sammen som et team om at hjælpe børnene til at udvikle sig. Det er en form for broderskab, men det vigtigste er at det er filosofien bag sporten, der binder alle som en familie – og ikke en kontrakt. Denne form for miljø vil gør en masse godt for et barn. Børnene lærer at socialisere sig, at kunne hjælpe hinanden, og lærer at respektere andre menneskers grænser.
Børn udvikler en bedre selvdisciplin
Børn bliver i løbet af deres træning blive presset mentalt som fysisk. Det er uundgåeligt. De vil få blå mærker, slå armene, benene og blive fysisk udmattede. De vil vinde nogle af deres kampe i klubben og til turneringer og de vil tabe. Dog vil et barn uden selvdisciplin give op, da det kræver vedholdenhed og hårdt arbejde at fortsætte. Det er en lang proces, men igennem Taekwondo udvikles selvdisciplinen i børnenes eget tempo i et trygt miljø.
Selvdisciplin er en stor del af kampsport, fordi et barn har brug for at lære at kontrollere sig selv i situationer, hvor det er fristende at bare kæmpe tilbage og skade nogen. Børn lærer kampsport - ikke for at gøre andre fortræd, men for at lære at forsvare sig. Dog viser alle erfaringer, at mennesker med høj selvdisciplin også udståler selvtillid, og dermed ikke virker svage og mulige angrebsmål.
Lærer at sætte mål
Hvis du har set de farvede bælter i Taekwondo, Karate og Judo, så er du måske være bekendt med at kampsport består af et hierarki. Disse bælter hjælper en elev at identificere, hvad rang de er, hvilke færdigheder, de skal lære, og hvor langt de er fra toppen.
Dette bæltesystem hjælper dem med at identificere mål og motiverer dem til at nå disse mål. De forstår, at et blåt bælte er bedre end hvidt bælte og den eneste måde, de kan nå denne rang er at mestre de nuværende færdigheder de undervises i. De viser derefter til en bælteprøve, at de har styr alt op til deres nuværende niveau.
Målfokus spiller en større rolle i livet, såsom at være i stand til at sætte mål for sin uddannelse, på sit job, og i sit liv. Det hele starter her i deres barndom, mens de træner. De lærer at den indsats de sætter ind i træningen giver gevinst i sidste ende. Uanset hvor svært det er i processen.
Opnår større selvtillid
At være iført en Taekwondo dragt og opnå et blåt bælte kan virke som en lille bedrift for folk der sigter efter det sorte bælte, men for et lille barn, er det stort og de vil bære det med stolthed.
Generte børn ofte viser sig faktisk ofte at opnå væsentlig større selvsikkerhed efter at have dyrket kampsport. Taekwondo bliver en indgang til at få dem til at lukke sig op, at føle sig som en person, der betyder noget, og jo bedre de bliver til at mestre deres kampfærdigheder, jo mere vokser deres selvtillid.
Bedre Sundhed
Som nævnt ovenfor udvikler Taekwondo børn igennem udendørs og indendørs aktiviteter. Over tid bliver det til en god vane at træne og hjælper børnene til undgå fedme og andre sundhedsmæssige forhold. Det fysiske aspekt af kampsport bygger på at være fysisk stærk og udholdende, hvilket gør at børn er mindre tilbøjelige til at blive syge.
Det handler ikke kun om at brænde kalorier af, men Taekwondotræningen hjælper også til at udvikle knoglerne og gøre dem stærkere, børnene udvikler et stærkere immunforsvar, udvikler bedre vejrtrækning, og er mindre tilbøjelige til at have en forkert kropsholdning.
Børn lærer om selvforsvar
Selvforsvar er et af de vigtigste mål for at studere kampsport. Børn bliver mobbet i skolen, og kan endda blive overfaldet af voksne, der har til formål at skade dem. Kampsport er en perfekt middel til at lære dem at beskytte sig selv, når det er nødvendigt. Kampsport lærer et barn, hvornår det skal løbe væk samt hvornår og hvordan man skal forsvare sig selv.
Vi håber ovenstående kan være med til at sætte nogle tanker i gang, omkring det at starte til Taekwondo.